Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Livestream fra Aarhus Universitet - Vores cellers saltbalance

NOV
23

Livestream fra Aarhus Universitet - Vores cellers saltbalance


Tirsdag d. 23. november 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sct. Clemens kirke, Parkboulevarden, Randers
Gratis
Livestream fra Aarhus Universitet - Vores cellers saltbalance

"Vores cellers saltbalance" - Ved molekylærbiolog Hanne Poulsen

Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lillebitte nanomaskine – kaldet natrium-kaliumpumpen – som omhyggeligt sorterer forskellige saltioner. De seneste års forskning har vist at fejl i pumpen medfører sjældne sygdomme.

Langt de fleste danskere spiser rigeligt salt hver dag. Det er let at skaffe, og det får vores mad til at smage meget bedre.

Når mennesker og andre dyr er så glade for salt, skyldes det at vores kroppe og celler er helt afhængige af det. Det almindelige køkkenbordssalt består af natrium- og klorid-ioner, og når vi spiser salt, sorterer vores celler meget omhyggeligt ionerne. Vores celler kan nemlig udnytte ubalancen i de elektrisk ladede ioner til mange forskellige opgaver – ligesom den elektriske strøm i din stikkontakt kan bruges til at drive både køleskabet og computeren.

Foredraget er en af de 4 foredrag, der vises i Sct. Clemens kirke i efteråret

Arrangementet er gratis